Sexual Orientation and Gender Identity Rights Lost in Translation?

Analyzing the UN Member State Disputes on International Human Rights Recognition for Sexual and Gender Minorities

Abstract

Siden 2003 har rammen for de Forenede Nationers internationale menneskerettigheder bevæget sig markant mod øget menneskerettighedsanderkendelse af seksuelle og kønsminoriteter. Senest blev en ”Independent Expert on violence and discrimination based on sexual orientation and gender identity” vedtaget i 2016. Motiveret af at hovedsageligt mellemøstlige og afrikanske lande fortsat nægter at anerkende en sådan anvendelse af menneskerettighederne, samt postkolonial kritik af fortalende medlemsstaters kontraproduktive moralske imperialisme og homonationalistiske strategier, søger denne artikel at afdække, hvordan konfliktende dynamikker medlemsstaterne imellem under FN-debatter vedrørende SOGI- baserede rettigheder om muligt kan pege på begrænsninger og muligheder for at opnå global menneskerettighedsanerkendelse for kulturelt mangfoldige seksuelle og kønsminoriteter. Artiklen demonstrerer, hvordan inter- og intradiskursive ”rules of formation” i FN’s medlemsstatsdebatter, funderet på enten universalistiske eller kulturelt relativistiske læsninger af international menneskerettighedslov, reproducerer normativ polarisering og lægger hindringer for national implementering af menneskerettighedsbeskyttelse for seksuelle og kønsminoriteter. Artiklen finder derfor, at universalitetspåstande både hindrer transformativ forandring, og samtidig kan udgøre en mulig indgang til at opnå menneskerettighedsanerkendelse gennem ”perverse” gentagelser af universalismens grænser, funderet på en kulturel mangfoldighed af seksuelle og kønsminoriteters udtryk og artikulationer. En radikal politik foreslås som en mulig strategi for menneskerettighedsanerkendelse for kulturelt mangfoldige seksuelle og kønsminoriteter, bestående i kulturelle oversættelser oppe-fra-og ned og neden- fra-og-op.